Kompost. Mine kompostbeholdere

 In Praktisk og pynt til haven
I min have har jeg to kompostbeholdere. Jeg har haft en beholder i et par år, men vi har fået en mere i år. Det har været så stor en succes, at en var for lidt. Beholderne er købt i Bygma, nemme at sætte op. Man kan flytte dem og sætte dem op et andet sted, hvis man ønsker dette. Beholderen som ses på billedet, kunne en af  dem levere 4 trillebøre fulde på en sæson. Jeg fik god jord til haven og var fri for at køre haveaffald væk. Jeg smider alt i fra haven. Hæk afklip, græs, grene og grønt affald fra køkkenet osv. Der er tit top på komposten, men i løbet af et par dage skrumper bunken. Jeg kan kun anbefale at lave sin egen kompost. Det er penge sparet, man er vel Jyde.
Kompost-orme har vi fået af svigerfar. Jeg undersøgte hvor man kunne købe dem. Planteskoler kan skaffe dem hjem til en. Det er lidt dyrt omkring 400 kr, men en god investering. Men hvis man kender nogen der har kompostorme, så spørg om de kan undvære nogen. Det bliver hurtig til mange i komposten.

Må gerne deles

Recommended Posts
Showing 2 comments
  • marianne v. nielsen
    Svar

    Hej Margrethe,

    Jeg har netop fået et lille stykke have, og min drøm er at få en kompost. Nu spørger jeg måske lidt dumt: Hvordan får du mulden ud af dine beholdere? Jeg har kigget på nogle ret dyre modeller, hvor det er muligt at åbne op for neden, så det giver mulighed for at ‘grave’ mulden ud.

    Men hvordan fungerer det i dine beholdere?

    Mvh,
    Marianne

    • Margrethe Hansen
      Svar

      Hej Marianne. Min beholder kan skilles helt ad. Hver side består af tre stykker. Beholderen kan samles til en større i brede og højde end jeg har. Det er som, at lege med lego, der kan købes flere dele til den. Jeg har to beholdere. Når min kompost skal anvendes, tager jeg hele beholderen væk. Jeg skiller den simpelthen bare. Det helt øverste lag er ikke helt formuldet, så det kommer over i den anden. Der kommer så mange kompostorme med, som det er muligt. Så det der er tilbage, er god muld. For mig er det, der har fungeret bedst, men kompostorme er guld værd. Jeg har set de kompostbeholdere hvor man graver ud forneden, men om det virker ved jeg ikke. Hilsen Margrethe

Leave a Comment

Start typing and press Enter to search