Overflod af æbler
Den gammeldags saftkoger er praktisk, når man vil koge saft. Der er ikke noget teknisk ved den. Vand i bunden og æbler øverst. Og der imellem kommer saften. Den er lige til at tappe på flasker, der er rengjort. Den er nemt rengjort efter endt brug. Den fylder en del. Så man er nød til at have plads. Den bruges også til at koge, alt det man vil have saften af.
Vi spiser selvfølgelig alle de æbler vi kan og laver mos af nogle af dem. Men der er mange, som måske ikke er helt pæne eller små. Da jeg ikke bare kan lade dem gå til, bliver de brugt.
Æblerne kommer i øverst i saftkogeren. Man skal lade dem have lov til at dryppe af, ikke trykke på dem. Saften bliver mere uklar, når man vil mose æblerne.
Jeg fik 1 liter pr. fyldte saftkoger. Jeg har brugt Ananasæbler de giver en rødligsaft. Og så har jeg også brugt Filippaæbler. Det er ellers et æble man godt kan gemme vinteren over, men kun dem der ikke har pletter efter slag. Mine børn elsker hjemmelavet most og i min er der ikke tilsat sukker. Så på den måde håber jeg også at give dem noget sundt. De kan også smage forskellen på egne gode produkter og dem vi køber. Håber de giver dem lysten til selv at tænke i hjemmedyrket, når de bliver ældre.