Frugt og bær tid
Æbletræet.
Mine æbletræer bugner af æbler. Belle Boskop træet har kun vandrette grene lige nu, så meget tynger æblerne. Det er fine store æbler.
Filippa træet er bare gavmild med frugt, det var det også sidste år. Så det er godt jeg elsker det træ for dens alsidige frugt. Det kan nemlig gemmes. Det kan bruges til madlavning og så kan det også bare spises lige fra træet.
Brombærbusken som står i haven er bare et plus at have. Den passer stort set sig selv. Den skal kun lige have sidste års grene klippet væk, men ellers er der ingen pasning. Til gengæld får jeg masser af bær.Dem kan jeg så bruge til saft eller i madlavning. Hvis jeg ikke bruger dem, så er der nogen dyr i haven der gerne vil tage dem.
Brombær busken er heldigvis tornfri. Dem der har været ude i krattet og plukke bær, ved at brombær er fuld af torne. Så man plejer at hænge fast og man bliver også revet lidt. Men det gør men selvfølgelig ikke af den tornfrie.