Sået og lagt Kartofler

 I Drivhuset, Køkkenhaven
Så er der lagt Kartofler. Jeg lægger dem i muld. Mine svigerforældre putter også noget sand i. Kartofler kan godt lide lidt sandet jord. I år har jeg også købt en ny sort. Den hedder Solist og kommer tidligt. Ellers har jeg dem jeg plejere. Ditta og Folva er dem som giver mest i spande.
Jeg har købt Kinesisk Purløg til at så. Jeg har fået at vide at det smager godt. I plantecentret sagde de også, at man kunne spise blomsterne.
Når I gør plantesækken i drivhuset klar, så husk at der også skal skæres hul i bunden af sækken. Man skubber noget af jorden ned i tragten, så kan rødderne komme ned og suge vand.
Chili Planter der er sået inden for. De skal ikke i drivhuset endnu.
Koriander som jeg startede med at så inden for, for omkring 3 uger siden. Nu har jeg sat de ud i drivhuset, pga. pladsmangel. Så håber jeg bare, det ikke bliver for koldt.
I drivhuset har jeg sået 3 slags Basilikum. Kanel, citron og alm. Basilikum. Jeg er lidt spændt på de 2 første, for jeg ved ikke hvordan de smager.

Må gerne deles

Anbefalede indlæg

Skriv en kommentar

Start typing and press Enter to search