Blomsterbed til bierne
Tagetis er måske nok det, nogle ville kalde en gammel koneblomst. Men det er også i orden, at mene dette. Jeg vender dog tilbage til den, gang på gang. Denne her på fotoet er indbegrebet af en Tagetis.
Men når man så ser denne her, så er den jo helt anderledes i udformning, men Tagetis farverne. Jeg har også en i cremefarvet. Og jeg ved man kan få mange andre. For mig er det gode ved Tagetis at de er nemme at få fra frø til plante. De står helt til frosten bliver hård, så langt hen på året. Og så er bierne rigtig glade for dem. Så dem burde man give en chance i sin have, hvis man gerne vil se bierne.
Lavendel er bare et must i min have. Da jeg ved hvor glad bieren er for dem, har jeg plantet flere i min have i år. Jeg elsker også selv duften af blomsterne. Nogle siger at hvor der er plantet en Lavendel, kommer der ingen myre. Jeg ved ikke om det er rigtigt, jeg må nok ud og se efter det næste år.
Jeg havde sået nogle Ridderspore i foråret. En del af dem er også kommet op. De har smidt frø her sidst på sommeren, så måske der er mange til næste år. Det er helt sikkert en blomst bierne er blevet tiltrukket af.
Begonierne blev lagt i foråret som knolde og de skal op her til vinter. De kan ikke tåle frost, hverken blomst eller knold. Man kommer langt hen på sommeren før de blomster. Desværre tiltrækker de ikke biere, efter hvad jeg har set. Jeg kan godt lide at have dem i krukker, da de lyser op med deres farve, hvor ellers mange ting er afblomstret.
Gule sommerblomster. Jeg har ikke lige fundet ud af hvad de hedder, da de var i en blandet sommerblomstfrø. Søde og gode til svirrefluerne.
Gladiolus. Majestætisk kan man vel godt sige om dem. Blomstringen stod på længe. Her er det Humlebien som besøger den. Nok på grund af den specielle udformningen ligesom fingerbøl ( Digitalis). Hos den er det også altid Humlebien man kan høre, brumme inde i tragten. Nogle gange har jeg spekuleret på om den har siddet fast, når den larmer ekstremt meget. Men de er altid kommet ud og fløjet til den næste blomst.
Blandet sommerblomster i mine højbede. Det jeg ville med hele dette indlæg, var at fortælle om bierne og mine blomster. Jeg havde nemlig gået og overvejet, at skifte mine sommerblomster ud med roser. Jeg elsker nemlig roser. Men så så jeg et program på DR1 om Anders og bierne. Det omhandler biernes tilbagegang i vores natur globalt og hvad vi kan gøre. Mange af vores madvare, har brug for bier til bestøvning. Så fortæller de også i programmet, at roserne (de fine fyldig og tætte roser). Disse roser kan bierne ikke komme ned i. Så hvis jeg vil hjælpe, så er det forsat med blandet blomster til hele sommeren. Roser kan jeg godt have, men kun for min helt egen skyld.