Begonia i højbed
I foråret lagde jeg løgene/ knoldene af begonia jeg havde købt. Jeg lagde dem i nogle plast højbede, jeg havde haft jordbær i. Det var jeg blevet træt af. Jeg ville hellere have blomster i dem.
Blomster fik jeg. Jeg er selv godt tilfreds med resultatet. Begonia er faktisk nemme at have med at gøre. Jeg læse dog, at de ikke må stå i direkte sol, da de nemt bliver sveden af.
Knoldene skal dog op inden frosten, da de ikke tåler frost. De bør gemmes til næste år. Jeg har haft knolden i en avis i en flamingokasse et køligt sted. Men knoldene er altid tørret helt ind. Så det er endnu ikke lykkes, med en overvintring for mig. Så derfor køber jeg nye til foråret.
Der er så mange….mange forskellige begonier, at der er mulighed for alle. Der er rigtig mange forskellige blomster men også farver. Prøv med Begonier næste år, men ikke før frosten og kulden er væk igen.